|
Vester Torup Strand, en del af Vester
Torup Sogn Kilde: Poul Erik
Lindstrøm
V. Torup sogn i Han Herred
Beskrivelse ca. 1961
V. Torup sogn. (Thorup-Klim kommune) strækker
sig fra Skagerrak til Bygholms vejle og omgives i øvrigt
af Klim, Øsløs, Tømmerby og Vust sogne. Den
landskabelige tredeling fra Klim gentager sig i Vester
Torup. Mod syd ligger de lave, flade fjordenge, hvortil
slutter sig (vest for. østre landkanal) den midterste
del af Bygholms vejles høslæt- og græsningsarealer, i
midten, omkring Vester Torup det tidligere stenalderhavs
øer med deres strandvolde og kystklinter og med højeste
punkt Kløv (28 m), og endelig længst mod nord. den
hævede: stenalderhavbunds sandsletter og parabelklitter
(Torup Sande), der delvis skjuler sig under plantagerne.
Ud til Skagerrak ligger ganske lave kystklitter, og
kysten er ret velegnet til badning. Den største af
plantagerne er Torup plantage. De bedste jorder findes i
sognets midte, omkr. Vester Torup, men gennemgående er
de lavt boniterede. Gennem sognet går jernbanen
Thisted-Fjerritslev (Torup station) og hovedvej A 11.
Areal i alt 1955: 3447 ha. Befolkning 1/10 1955: 837
indb. fordelt på 216 husstande (1801: 421, 1850: 502,
1901i: 635, 1930: 695)
I sognet ligger Vester Torup (1462 Trvp, 1481 Torop,
1483 Torp, 1688 Wester Torup; u. 1802) med kirke,
præstegård. (fra 1820), skole (opført. 1917, udvidet
1938 arkitekt. A.Krogfelt, Fjerritslev), forsamlingshus
(opført 1910, restaureret I959-6o), sportsplads,
afholdshotel, andelsmejeriet Toftholm (oprettet 1886,
ombygget 1911 og 1958), jernbanestation, postekspedition
og telefoncentral; Ullerup (1483 Wallerop, 1578 Vester
Ullerup; u. 1812). — Samling af gårde og huse: Torup
Strand, fiskerleje og badested med redningsstation.
(opret. 1857) og Københavns Kommunelærerforenings
feriekoloni; Torup Kær; Kløv; Torup
Holme (1470 Holme, 1479 Holm; u. 18o2) med skole (i Vust
sogn.); L. Ullerup. — Gårde : Røge (1578 Røgi, 1688
Røgegaard); Holmegaard.; Vesegd.
Vester Torup sogn, der sammen med Klim sogn udgør en
sognekommune. og sammen med Klim og Vust sogn et
pastorat, har samme tingsted og hører under de samme kr.
som Kollerup sogn. Vester Torup sogn udgør 5.
udskrivningskreds, 547 lægd og har sessionssted i
Fjerritslev.
Kirken består af romansk kor og skib,
sengotisk v.tårn og våbenhus mod nord. fra omkring 1900.
Den romanske bygning er opført af granitkvadre på
kraftig skråkantsokkel. Norddøren, som er retkantet, er
endnu i brug, mens kun det nederste parti af syddøren
spores. Oprindelig rundbue vinduer med monolitoverligger
er bevaret på korets og skibets nord side, ét hvert
sted, og i tårnets nordmur sidder en overligger med
lille stregkors over buetoppen. I det indre, som har
flade lofter, i koret forskallet, står den brede, ret
fladt spændte korbue med skråkantsokkel og forskelligt
profilerede kragsten. Tårnet, af samme bredde som
skibet, er tilføjet omkring 1500 af udflyttede kvadre og
gule munkesten. Tårnbuen er spids, og der er i
tårnrummet ansats til hvælving. Tårnet, som nu er ganske
lavt, har glatte, kamløse gavle, men der har tidligere
været kamtakker. Våbenhuset er af små sten, opført
omkring 1900. Det ældre var af bindingsværk. Over kor og
skib er gamle tagværker af egetømmer. 1955 indsattes nye
vinduesrammer. — Af det romanske alterbord er bevaret en
monolitplade med helgengrav, og alterbordspanelet er fra
omkring 1600 med rektangulære fyldinger. En alterdug med
morsomme broderede motiver fra 1643 er vistnok
forsvundet i nyeste tid. Altertavle i landlig renæssance
fra begyndelse af i 1600 tallet., sikkert af
»Tømmerby-snedkeren«, med dele fra 1905. I midtfeltet
maleri fra omkring 1900 af Kristus og en kutteklædt
mand. Det gamle maleri, Korsfæstelsen, er ophængt i
kirken. Smuk kalk 1581 med bæger fra 1902. Stager fra
begyndelsen af 1600 tallet. Godt senromansk
korbuekrucifiks, omkring 1250, på sengotisk kors.
Romansk granitfont med smukt palmetmotiv og fod formet
som en søjlebase af Viborg-type (Mackeprang. D. 154.
179). Nederlagt fad omkring 1600 med dobbeltroset.
Prædikestol i højrenæssance fra beg. af 1600 tallet., en
efterligning af den i Thisted, karnapformel med naive
relieffer af Kristi dåb, Korsfæstelsen, Kvinderne ved
graven, Opstandelsen og Himmelfarten samt Dommedag.
Pulpitur fra 1716 med pietistiske malerier fra 1729.
Kirkeskib (orlogsfregat) fra slutningen af 1700 tallet
Klokke 1661 af Baltzer Melchior.
Litt.: Dan-Kirk. XII. Tisted a. 1. 1940. 149-57.
På kirkegården mindesmærke over de ved det norske
dampskib »Stanley«s stranding 22/10 1894 omkomne.
I Torup by lå noget strøgods, der til ca. 1749
tilhørte Peder Ingvorsen, derefter hans enke Maren
Christensdatter Kiib. Fra 1767 ejedes det af
svigersønnen Christen Joensen Krog, gift med Helvig
Pedersdatter, og fra 1780 af sidstnævnte og hendes anden
mand, Peder Brix. 1788 var godset på godt 7 1/3 tdr.
hartk., 1795 godt 19 1/2, tdr. hartk. -
Andet strøgods i sa. by ejedes indtil 1776 af Kristen
Kristensen Klim, derpå af sønnen Niels Kristensen Klim.
Omfanget var 1788 13 2/3 tdr. hartk. 1795 godt 27 1/3.
tdr. hartk.
Skove: V. Torup Klitplantage under statens
klitvæsen strækker sig fra Klim sogn i øst gennem den
nordlige del af Vester Torup og Vust sogne. Den er på i
alt 1486 ha, hvoraf 13 ha er bevokset med løvtræ, mens
1353 ha bærer nåletræer, langt overvejende bjergfyr.
Hist og her i lavningerne forekommer sitkagran af god
vækst. Terrænet er kuperet, navnlig ud mod havet (Torup
Sande). Plantagen er anlagt 1889.
Andet: I sognet nævnes 1669 en gd. Skolmb. Der
er ikke og vides heller ikke at have været
oldtidsmindesmærker i sognet. Genforeningssten på
sportspladsen i V. Torup (oprindelig i Vester Torup
plantage, jf. AarbThisted. 1925. 288).
Fra Torup Strand foregik der særlig i 1701 en meget
betydelig skudehandel på Norge; 1742 var således 7
sandskuder hjemmehørende her (jf. Aarb Vendsyssel. 1916.
288). På Torup Strandgård fødtes 1815 forfatterinden
Henriette Nielsen.
Kilde: J.P. Trap Danmark Thisted Amt 1961 |