|
Juleaften 1894 i Thorup Strand med
julegæster fra havet
Dampskibet "Stanley" af Bergen i Norge med en
besætning på 23 mand sank på vestkysten ved Bovbjerg
lige før jul i 1894. Da man fra kysten havde opdaget, at
skibet "Stanley" var grundstødt på en sandrev forsøgte
at skyde ud en line med dobbelt raketter, men det
lykkedes ikke at nå skibet, da det var for langt ude.
Besætningen på 23 mand var i mørket gået i to
redningsbåde, hvoraf den ene snart forsvandt, men den
anden fortsatte, så mandskabet førte i åben båd en 24
timers hård kamp mod søen og kulden, til båden kæntrede
nær ved Bulbjerg.
De fleste lig drev i land ved Torupstrand, to kom ind
ved Lildstrand, og den eneste levende,
maskinassistenten, Nils Knutsen Nordås , der havde
svømmebælte, fandtes af strandvagten i klitten ud for
Glæde, der blev han ført ind i strandfoged Niels Myrups
hus, fortæller fru Hanne Thomsen fra Lildstrand, der
også husker at ligene af styrmanden og en matros blev
lagt ind i i hendes hjem i Strandgaarden.
”Det er henved et halv snes år siden nu,
men ingen i strandfogedgården glemmer nogensinde den
juleaften, der kom gæster fra havet. Mærkeligere jul har
folkene på Torupstrand i Jammerbugten aldrig holdt”.
Hele ugen ind under højtiden havde givet utrygt vejr, så
ingen fisker kunne bruge havet. Vinden øgede stadig på,
og natten til den 23de december var der stiv storm av
sydsydvest med regntykning, søen blev høj og
strømsætningen slem”. Sådan begynder historien om D/S
”Stanley”s forlis i det danske ”Strandingshistorier –
Udvalgte fortællinger”. Desuden berettes om
hvordan søsteren til den gamle strandfoged måtte lade
juleforberedelserne være, og i stedet tage sig af den
overlevende og drage omsorg for de omkomne.
Strandgården Thorup
Strand Kilde: Poul Erik Lindstrøm
Toldopsynsmand Niels Arild Christensen, Torupstrand,
der har området fra Bulbjerg til skellet mellem Klim og
Kollerup strand, fortæller, at det var hans farmor Ane
Sand Christensen, der juleaftensdag tog mod de mange
døde julegæster. Strandfoged Thomas Sand sørgede for, at
de blev kørt til Strandgården i Thorup Strand, efter som
de kom, og de blev lagt på rughalm i stuerne, der
samledes man og sang en julesalme om aftenen. Senere
blev der købt en rulle lærred, som Ane Sand Christensen
brugte til deres iklædning. Der var 22 omkomne , men kun
13 blev begravet på kirkegården
Det var en snevejrsdag, d. 2. januar 1894, det lange
vogntog med 13 døde kørte til Torup kirke, hvor pastor
Bagger talte. Ved graven oplæste den eneste reddede Nils
Knutsen Nordås navnene på sine omkomne kammerater, men
det kneb for ham at holde sig oprejst under oplæsningen.
Disse 13 blev begravet i en fælles grav på
kirkegården i Vester Thorup. I avisen "Thisted Amtsavis"
fra torsdag 3 Jan 1895, fortælles næsten 1.200
mennesker fulgte de 13 søfolk til graven. De andre
omkomne, som ikke blev fundet, kender man ikke navnet
på.
På kirkegården ved Thorup kirke står den smukke
mindesten med salmens ord: Gud er vor tillid og styrke,
en hjælp i angster, prøvet til fulde. Desuden de
omkomnes navne Kaptajn Thor Abrahamsen Letmatros Henrik
Abrahamsen første Styrmand Petter Andreas Obstfelder
2den Styrmand Olaf Arctander Baatsmand Frantz Power
Tømmermand Andreas Knudsen 2den ingeniør Andreas Iversen
Kullemper Samson Samsonsen Kullemper Hans Hansen fair
tjener William Horan Kok Reinhardt Fried Rick Stuart
John Johannessen.
Da stenhuggeren i Thisted ikke forlangte vederlag for
stenen, blev der af det indsamlede beløb midler til
rådighed til gravens vedligeholdelse. På stedet
begravedes senere en norsk sømand, der har fået
mindesten strandens beboere. En lille mindeplade er sat
ved graven af en af de efterladte, der har besøgt stedet
og var så taknemlig for det rejste minde.
Kilder:
- Bergens Tidende Norge 3.marts 2008
- Jens Rolighed Bogen om Han Herred
- Ludvig Mylius-Erichsen: Strandingshistorier:
Udvalgte fortællinger 1984
lb |
